Hvad indgår i prisen?
Omkostningerne ved en begravelse eller bisættelse kan som udgangspunkt opdeles i to hovedkategorier:
- Bedemandens ydelser og produkter: Omfatter de elementer, vi selv står for – herunder levering af kiste og urne, ilægning i kiste, rustvognskørsel og koordinering med præst, kirke, kirkegård og krematorium, samt bedemandens honorar for faguddannet hjælp og service. Disse poster indgår typisk i det samlede honorar.
- Udgifter til eksterne leverandører: Dækker blandt andet blomster, dødsannonce, krematorie afgift, gravsted, gravsten og eventuel mindesammenkomst. Priserne varierer afhængigt af ønsker og valg af leverandør.
Vi udarbejder altid et skriftligt prisoverslag med udgangspunkt i den konkrete situation, så der er ro og overblik over omkostningerne fra starten.
Hvad koster en begravelse eller bisættelse?
Prisen varierer efter ønsker og behov. Her er tre konkrete eksempler, der giver et realistisk billede af prisniveauet.
Bisættelse med askespredning
- Hvid basis kiste (dansk produceret)
- Søurne
- Honorar for hjælp og service
- Rustvognskørsel til krematorium
- Ilægning på sygehuset
Begravelse
- Hvid basis kiste (dansk produceret)
- Honorar for hjælp og service
- Kisteilægning og udsyngning (2 bedemænd)
- Rustvognskørsel til kirke og indsættelse
Bisættelse
- Urne
- Honorar for hjælp og service
- Kisteilægning og udsyngning (2 bedemænd)
- 3 x rustvognskørsel (kapel, kirke, krematorium)
Hvad er begravelseshjælp – og hvordan søges den?
Der kan søges økonomisk støtte til begravelsen gennem Udbetaling Danmark. Hjælpen er formueafhængig og bliver beregnet ud fra afdødes og eventuelt ægtefælles økonomiske forhold. Den maksimale begravelseshjælp er på 12.950 kr. (2025), men det faktiske beløb kan være lavere. Beløbet udbetales enten til de pårørende eller direkte til bedemanden, hvis der foreligger fuldmagt.
Tillægsudgifter – hvad skal man være opmærksom på?
Ud over bedemandens egne ydelser vil der ofte være tillægsudgifter til leverandører, som vi samarbejder med. Det kan eksempelvis være udgifter til blomster, dødsannonce, gravsten, mindesamvær eller krematorie afgift. Disse ydelser tilpasses individuelt og afregnes særskilt afhængigt af ønsker og behov.
I nogle tilfælde modtager vi provision fra samarbejdspartnere. Dette ændrer ikke på den pris du som kunde betaler.
Vi hjælper gerne med at indhente prisoverslag fra de relevante aktører og kan inkludere overslagene i det samlede prisoverblik. Det giver ro i planlægningen og et realistisk billede af, hvad den samlede afsked vil koste.
Hvad bestemmer prisen mest?
Der er en række forhold, som har stor betydning for, hvordan den samlede pris på en begravelse eller bisættelse bliver. Nogle valg er uundgåelige, mens andre kan justeres alt efter ønsker og økonomi.
- Antal rustvognskørsler: Hvis højtideligheden afholdes et andet sted end krematoriet eller sygehuset, kan der være behov for flere transporter, hvilket påvirker omkostningerne. Hertil kan også komme transport af blomster og urne til kirkegården.
- Gravstedstype: Prisen afhænger af, om der vælges kistegrav, urnegravsted eller askespredning. Gravstedets størrelse og beliggenhed har også betydning.
Valg af kiste og urne: Kiste og urne udsmykning, detaljer, farve, materiale og specielle ønsker kan påvirke prisen. - Øvrige ønsker: Kistepynt og blomsterdekorationer, dødsannoncer, gravsten og eventuelle mindesamvær varierer i både omfang og pris niveau, alt efter ønsker og behov.
Vi hjælper gerne med at gennemgå valgmulighederne og udarbejder altid et prisoverslag, så der er overblik fra begyndelsen.